Den første dag startede ud med et besøg på Dubai Museum, ikke det mest interessante museum, men alligevel meget sjovt at se. Det ligger i en gammel borg/fæstning og det meste af det ligger under jorden. Der var utroligt mange mennesker, hvilket gjorde det svært at bevæge sig rundt.
Efter Dubai Museum skulle vi besøge krydderi og guld souken, som er en form marked eller gade med små butikker. Får at komme der hen skulle vi sejle over floden i en af de både på billedet.
Det på billedet til højre er tørrede citroner. Mi undrede os meget over hvad det var, men da man tog dem op og duftede til dem, kunne man godt dufte citronen.
Masser af lækre krydderier, der skabte en skøn duft imens man gik rundt.
Det på billedet over ligner små sten, men er det de kalder arabisk chokolade.
Efter krydderi souken, skulle vi forbi guld souken. Der lå flere 100 butikker kun med guld og smykker.
Derefter tog vi et smut forbi det meget kendte 7-stjernet hotel Burj Al Arab.
Efter en lille tur forbi Burj Al Arab tog vi videre til Souk Madinat Jumeirah, der er et område med hotel, souk og en masse spisesteder. Det specielle ved dette område er at det er lavet ligesom Venedig, hvor man sejler rundt til de fleste steder.
I Souk Medinat Jumeirah spiste vi frokost. Vi spiste på en restaurant der minder meget om Mash. Vi fik en lækker burger med pomfritter og hjemmelavet ristede løg.
En af butikkerne i Souk Medinat Jumeirah var en butik med nødder, tørrede frugt og nougat.
Sidst på dagen tog vi forbi en af Dubai's mange centre Mall of the Emirates. Det er det kendte center med indendørs skibane.
Det var et utroligt smukt center og ved de mere eksklusive butikker var det lavet som at gå i en Parisisk gade.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar